Restaurering af kirkesølv

De danske kirkers altersølv repræsenterer en næsten uvurderlig skat af historisk, kunstnerisk og håndværksmæssig værdi. Hertil kommer det ofte stærkt lokale tilhørsforhold, mesterens bopæl, giverens m.m. samt kirken hvor det har stået, i måske hundrede af år. Derfor er den daglige brug og vedligeholdelse af disse højt skattede genstande af største vigtighed og bør behandles og bevares på bedste måde.

Skal disse genstande tilses og repareres for fejl og skader, bør det ikke ske uden kritik, men nøje overvejes hvem der får dem i hænde, som på den rigtige og pietetsfulde måde kan tage sig af sagen.

Reparation af kirkesølv som er mere end ethundrede år skal udføres i samråd med Nationalmuseet, hvilket sker bla. ved sølvsmedens tilbud og rapport.
Det ses desværre alt for ofte at uerstatteligt kirkesølv er ødelagt grundet mangel på oplysning samt ved fejlreparation af lægmand.
Restaureringsarbejdet af antikvarisk kirkesølv skal udføres efter samme principper som det blev til ved. Dette kræver en høj håndværksmæssig færdighed og beherskelse af alle de nødvendig arbejdsteknikker, samt indsigt i tidernes stilarter.

De otte råd

Ved gennemgang af kirkesølvets tilstand bør der være opmærksophed på følgende:

Er der noget som ser forkert ud eller virker forkert.

Er der noget som er løst.

Er der buler.

Er der revner eller begyndende revner.

Er der skarpe kanter som virker skærende og hænger i.

Er der noget som er brækket af.

Er der tæringer i kal kens eller særkal kenes kumme.

Er der manglende forgyldning i kal kens eller
særkal kenes kumme.

Renæssance kande repareret.